Ansigter og landskaber

 

Se dette som et værksted. Her hersker kaos. Ingen opdateringer i alt for lang tid.
Svært at finde rundt i. Men det skal nok blive bedre! Spørgsmålet er hvornår.

I hvert fald er dette en slags forside – med en firedelt programerklæring. Og en form for indholdsfortegnelse.
Håber, at det hjælper lidt.

loading...

TONER, TEKSTER, KULØRER, NATUR og HISTORIE  
Udvalgte emner beskrevet ud fra min viden, mine erfaringer, mine oplevelser og mine opdagelser i nuet. 
Billederne herover:      Pelle Ossler på KB, Malmö.      Tegning  (udsnit) af Berit Kyed.       Rousiés (Lefka Ori, Kreta).      New York-maleri (udsnit) af Mikael Olrik.     Efterår i Gribskov.

Klik dig videre til

27. august 2022
Den sejeste kvinde

16. august 2020
Dette var min far – respekt!

1.-10. juni 2020
Historien om Steeleye Span
1: Etableret i et begivenhedsrigt år
2: To duoer og en mand i midten
– uden for studiet var der krig
3: Ånden i musikken var at spille højt
4: Ind med to nye gamle –
og så blev de fem til de seks
5: Flotte arrangementer, stort publikum … Var det et kompromis?
6: En vigtig mand vendte tilbage,
nu med Brecht og harmonika
7: Den sarte irer kom tilbage efter 25 år  
8: Ny styrke, ny stridbarhed – og tre storslåede år
9: Én mand holdt stand
– i 2001 var han et onemanband
10: 50 år er gået – hvad har været bedst?
 
11. maj 2020
Hvis Phil Spectors singler var små symfonier, er dette en opera
(Maria McKee)

11. december 2019
Glemte jubilæer?
(1969  – debutåret for Alrune Rod og Burnin' Red Ivanhoe)

12. november 2019
Når det bliver alvor – hvordan forholder man sig så lige?
(Henrik Nordbrandt og
Channe Nussbaum)

30. oktober 2019
Mest om Mats –
men også lidt om Micke(y)
(BluesBlocket og Micke Japp)

17. juni 2019
At vælge sig frem gennem livet
– og at synge nænsomt om det
(Kristina Holgersen)

13. juni 2019
Sans for sproglige nuancer
(Claus Hempler)

20. oktober 2017
Mig og Jyllands-Posten

28. marts 2018 - 7. april 2023
Mig og Kreta
1: Samariakløften uden for sæsonen
2: Et mødested mellem to verdensdele
3: Støvede stier og farverige fisk
4: Vandringsmanden blev rekonvalescent
5: Her skulle sandelig ikke mangle oliven
6: Mus eller rotte?

Vandring i den vilde natur er et af fokusområderne her på siden.
Billedet med varden tog jeg først på eftermiddagen den 19. september 2016 i De Hvide Bjerge på Kreta. Få minutter senere fandt jeg den rygsæk, som jeg havde savnet i fire måneder.

Grænsesøgende rockmusik har optaget mig meget som anmelder og reporter gennem cirka 40 år.
Mine bedste øjeblikke har måske været, når jeg har interviewet mine egne helte - som Peter Gabriel, Udo Lindenberg, Tori Amos, Kirsty MacColl, Maria McKee eller Leo Kottke. En sen aften i sommeren 1986 interviewede jeg såmænd Ray Davies efter en Kinks-koncert - og efter at lillebror, Dave Davies, havde opholdt mig med snak, mens den toneangivende bror gjorde sig parat til at møde den danske journalist. Et eksempel på, hvad jeg kunne finde på at skrive om her, er, at begge brødre (nu 72 og 70 år gamle) i foråret 2017 har udgivet spændende soloalbum. NB: Russ Davies på pladeomslaget er ikke en tredje bror, men søn til Dave. Han har hjulpet sin far med den nye plade, akkurat som Dhani Harrison og Adam Cohen hjalp deres fædre med at fokusere/producere.

Familiehistorie - ikke at forveksle med slægsforskning - er min nyeste passion.
Vi er tre mennesker, som sidder med en masse breve fra første halvdel af 1900-tallet. Fra før sms, emails og Facebook - ja fra før telefonen blev et almindeligt kommunikationsmiddel. Disse håndskrevne breve dokumenterer en masse udtryk og indtryk, en masse liv, en masse intensitet, en masse mentalitet og miljø. Vi skriver brevene ud, så de bliver læsbare, og overvejer, hvordan de bedst kan anvendes og behandles, så de kan give mening ikke alene i familien, men for hvem som helst. Min overskrift er "Agnes' breve". Agnes var min mormor.